Næsten alle mennesker oplever på et tidspunkt at have smerter i lænd og ryg. Hos størstedelen går rygsmerterne over, men hos nogle er problemet tilbagevendende.
Årsagerne til rygsmerter
Fysisk overbelastning af musklerne efter kraftigt eller uvant muskelarbejde f.eks. tunge løft og vrid og gentagne bevægelser. Fastlåste arbejdsstillinger og for meget siddende og stillestående arbejde.
Psykisk overbelastning: ved depression, stress og dårlig trivsel på arbejdet og hjemme.
Påvirker vores holdning.
Muskelspændinger forårsager ubalancer i kroppen og påvirker vores holdning uhensigtsmæssigt. Vi falder typisk sammen i lænden og runder i den øverste del af ryggen som påvirker hele rygsøjlen, og hermed balancen i nakke og skuldre.
Når rygtræning ikke virker
Mange oplever at rygtræning ikke løser problemet, men snarere forværrer det. Her har afspændingsbehandling en meget positiv effekt, med en umiddelbar smertelindrende virkning med aflastning af kroppen og manuel behandling.
Når du ikke kan mærke kroppen
Ved kroniske smerter i ryggen vil kontakten til det pågældende sted i kroppen være nedsat, og ryggen overbelastes ubevidst ved forkerte arbejdsstillinger, uhensigtsmæssig holdning og belastende træningsøvelser. I denne situation er det ikke muligt ad viljens vej selv at afspænde den spændte muskulatur. Holistisk afspændingsbehandling genetablerer kropsbevidstheden og gør dig istand til at mærke om musklen er spændt eller afspændt og tolke kroppens signaler, så du kan passe bedre på din ryg, og undgå yderligere overbelastning.
Afspænding er hjælp til selvhjælp
Når kropsbevidstheden er genetableret og kropsfunktionen bedret, tilbydes du små individuelle øvelser, som giver dig nye måder at opleve kroppen på og som kan bruges hjemme. Sideløbende arbejder vi med kroppens balance i den stående, gående og siddende stilling.
Rygsmerter kan også skyldes forskellige gigtsygdomme, hvor musklerne omkring det ramte led typisk vil være forkortede og spændte. Ved muskelafspænding aftager smerterne ofte betydeligt. Samtidig oplever mange større smidighed, da leddene også påvirkes. Gode behandlingserfaringer ved Morbus Bechterews sygdom, skoliose, akut lændehold og slidgigt.
Læse om: Afspændingsbehandling og ryglidelser